søndag den 5. april 2009
Jesus tiljubles
Palmesøndag fejrer vi, at Jesus ridder ind i Jerusalem under folkeskarens hyldest. For dem varer jublen kort - allerede nogle dage efter råber de "korsfæst, korsfæst". Palmesøndag vil lære os noget om at hylde og tilbede Jesus - vel at mærke ikke bare kortvarrigt som folkeskaren den første palmesøndag, men som en integreret del af hele vores liv. Vi kan hylde Jesus med vores livsstil ved at lade de værdier han, lærte os, så som kærlighed, omsorg barmhjertighed og gavmildhed præge vores liv. Og vi kan hylde ham ved at prise ham med vores hjerte og mund, sådan som vi bl.a. gør det ved gudstjenesten.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg tror hyldesten var kortvarig fordi folkene ikke forstod, hvad der skete. De havde forventet noget helt andet. Det første Jesus gjorde, da han kom til Jerusalem var ikke at lave et "politisk" angreb, som de havde i tankerne, men han angreb templet. De var skuffede. Problemet for mig at se var, at de ikke kendte ham. De havde bare en forestilling om ham. Jeg tror ikke, at vi kan hylde Jesus, hvis vi ikke kender ham, og det er også derfor (som Ove sagde i sin prædiken) at vi skal bruge tid ved Jesu fødder ligesom Maria istedet for at stresse rundt ligesom Marta. Det er kun ved at kende Jesus, at vi finder ud af, hvilken hyldest vi skylder ham og at det kan blive en integreret del af vores liv.
SvarSlet